Gå til hovedindhold
Nyhed

Udvidelse af særtransportkorridor til Esbjerg Havn

Danske vindmølleproducenter producerer stadigt større vindmølleelementer, og det udfordrer vejene i Midtjylland. Forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 er derfor enige om at reservere de nødvendige midler til udvidelse og ombygning af statsveje i særtransportkorridoren til Esbjerg Havn.

31. okt. 2025
Luftfoto af marker med en vej, der løber igennem og en by i baggrunden

Genrefoto: Vejdirektoratet

Indhold

    En særtransportkorridor forbinder Esbjerg Havn med Give og Brande, hvor nogle af landets vindmølleproducenter producerer elementer. Via korridoren fragtes store vindmølleelementer til havnen til udskibning. Fremtidens vindmøller bliver stadig større, og derfor er vejene i korridoren ikke længere dimensioneret til transport af de store elementer. Da omkostningerne til vejudvidelserne er høje, er forligskredsen bag vejaftalen i Infrastrukturplan 2035 enige om at prioritere penge i Land og By-puljen til medfinansiering af udvidelsen af særtransportkorridoren. Forligskredsen afsætter i alt 120 millioner kroner til udbygning af statsveje i korridoren i perioden fra 2027 til 2032. Udover midler fra puljen medfinansierer de involverede kommuner og virksomheder også vejudvidelsen.

    Vejdirektoratet skal udføre miljøundersøgelser, før anlægsarbejdet kan påbegyndes, og udvidelsen af særtransportkorridoren ventes færdig senest i 2033.

    Kontaktoplysninger til ordførere:

    Socialdemokratiet: 
    Thomas Jensen, thomas.jensen@ft.dk, 61 62 41 78 

    Venstre: 
    Peter Juel-Jensen, peter.juel-jensen@ft.dk, 61 62 46 28

    Moderaterne: 
    Peter Have, peter.have@ft.dk, 33 37 58 29

    Socialistisk Folkeparti:
    Mads Olsen, mads.olsen@ft.dk, 61 62 52 63

    Liberal Alliance:
    Jens Meilvang, jens.meilvang@ft.dk, 61 62 49 64

    Det Konservative Folkeparti:
    Joachim Hoffmann-Petersen, joachim.hoffmann@ft.dk, 6162 4502

    Radikale Venstre:
    Stinus Lindgreen, stinus.lindgreen@ft.dk, 61 62 33 37

    Dansk Folkeparti: 
    Nick Zimmermann, nick.zimmermann@ft.dk, 61 62 49 51 

    Kontakt transportminister Thomas Danielsen via Transportministeriets pressetelefon: 33 11 00 14